Vi ved ikke hvor tæt kontakten mellem de

danske stammer og romerne har været...
 
 
De skriftlige kilder er meget få.  I Norden havde vi endnu ikke et skriftsprog, kun nogle få runer. Og de romerske beskrivelser er overvejende for hele Germanien, som Tacitus “Germania” og Ptolemaeus “Geographica”.
Nordens stammer indskriver sig første gang i romernes historie, omkring år 100 fvt. hvor Kimbrerne og Teutonerne indvandrede til Romerriget men blev slået af general Publius Marius i slaget ved Vercellae år 101 fvt.
Augustus beskriver i sit gravskrift “Res Gestae”, at han sendte en lille ekspedition herop under ledelse af Tiberius i år 5. Men denne ekspedition kan ikke bekræftes i andre kilder.
Hvad vi har at bygge på er derfor kun de arkæologiske kilder, der viser at der med sikkerhed har været en kontakt, men ikke viser hvordan eller hvor stor kontakten har været.

Efter Varus slaget
Da Arminius udslettede 3 romerske legioner i Teutoburger skoven i år 9, trak romerne sig tilbage til vestbredden af Rhinen. Men i årene der fulgte sendte romerne mange ekspeditioner ind i Germanien.
Dels for at hævne, dels for at finde de tabte legioner og dels for at sørge for, at de germanske stammer ikke ville angribe over Rhinen.  I år 15 lykkedes det bl.a. general Germanicus, der var søn af Tiberius, at fange Arminius hustru Tusnelda.
Fra denne tid har vi i Danmark en række meget spændende fund. Romerske kilder fortæller at general Silius Caecina Largus fik kommandoen over Rhin- hæren i årene efter Varus.
En del af hans opgave var at finde de tabte legioner og skabe nye alliancer i Germania. I Hoby på Falster, er der i en fyrstegrav bl.a fundet et meget fint service af fade og sølvdrikkekrus med “SILIUS” indridset i bunden  I denne egn er også for nyligt, fundet dele af en romersk seng. - en Cline.
I Horsens er fundet, hvad der kan være en romersk centurions uniform, med en daggert (pugio), en ringbrynje (hamata) og bæltedele i meget høj kvalitet. I Vimose ved Odense fandt man i slutningen af 1800 tallet en række fine romerske genstande. Bl.a. en grif fra en thraker- gladiatorhjelm og klinger fra romerske sværd, typisk for slutningen af første århundrede. I Gudme på Sydfyn er fundet flere skatte af romersk guld, mønter, fade og mere.
 

 
 
Teorierne
Hvordan er disse genstande kommet til landet? Er servicet hos Hoby fyrsten en gave fra Silius Largus som tak for hjælp til at finde de tabte legioner? Er “centurionen” fra Horsens en “dansker” i romersk tjeneste, der er død og brændt i sin romerske uniform? Eller er uniformsgenstandende måske et krigsbytte eller en gave?
Fundene fra Vimose, der strækker sig over 3 århundreder, menes i overvejende grad at være krigsbytteofre. Men genstandene fra f.eks Horsens og Hoby er fundet i grave og er helt sikkert de begravedes egen ejendom.
Fundende fra Gudme kan skyldes en handels plads ved Lundeborg, hvor også romerske købmænd kan have handlet.
 
Fyrsterne og Marcus Aurelius
I det andet århundreder træder billedet af små fyrstedømmer meget tydeligt frem, gennem de storgrave man har fundet i bl.a. Himlingøje og Ishøj på Sjælland.
Gravene er rige på romerske genstande og vidner om en magtstruktur der måske også skabte sit eget “Imperium” med kontakter over hele Sydskandinavien og så langt væk som Ukraine.
Selvom Romerne ikke igen forsøgte at erobre Germanien så blev det en form, at skabe “Klientstater” på den germanske side af grænsen. Altså stammer der var i forbund med romerne. Et sådan forbund kan også være tilfældet i Himlingøje på Sjælland og Gudme på Fyn. I årene 166-180 evt. udkæmper Kejser Marcus Aurelius de Marcomanniske krige.Kampene stod i området der svarer til nutidens Tjekkiet og Slovakiet og havde sin rod i en begyndende folkevandring.
Også Sydskandinaviske smykker er fundet blandt de romerske efterladenskaber fra denne krig og viser, at nordiske hjælpetropper - Auxilia - har deltaget på romernes side.
 
De store mosefund fra 3-4 århundrede
I Danmark har vi en af verdens største samlinger af romerske våben. Det skyldes de store mosefund fra 3-4 århundrede, som bl.a Illerup Ådal, Nydam og Dejbjerg.
På dette tidspunkt er Romerriget på sit sidste. Men fundene viser en fortsat stor handel med romerne.
Det største offer i Illerup Ådal menes at være fra et slag mellem en dansk og en norsk hær. Begge hære var udstyret med romerske våben - sværd, bælter og spyd.