Bliv medlem

Cohors II Cimbria er en dansk Romer-reenactmentgruppe. Dvs. at vi går op i at rekonstruere historisk udstyr fra Romerriget og leve og formidle viden om Romerriget, den romerske hær og den romerske forbindelse til Danmark i jernalderen. Vi spiller altså ikke rollespil, men optræder primært i forbindelse med museer og andre historiske formidlere.

Medlemsskabet koster 300 kr. pr. år.



MILITÆRE: Du behøver ikke at have udstyr når du melder dig ind. Vi hjælper dig gerne med at lave det du skal bruge. Du begynder med at lave dig det i stof; en tunika i uld (Tunica) og en undertunika (Subucula/ Subligaria) i hør, og evt. en uldkappe (Paenula) samt bukser (Braccae). Det næste du skal bruge er ting i læder såsom sandaler (Caliga) og et bælte (Balteus). Et sværd (Gladius) og en dagger (Pugio) kan du lave selv eller sammen med gruppen, disse kan også købes men rådgiv dig med gruppen før du køber. Din rustning kan være en ringbrynje (Lorica Hamata) som du køber enten hos vores egen ringbrynjesmede eller i butik/nettet, eller en pladebrynje (Lorica Segmentata). Pladebrynjer laver vi også i fællesskab, disse kan også købes men kræver megen modifikation. En hjelm (Cassis) er det sværeste, du kan købe hjelme der er korrekte reproduktioner af de romerske hjelme. Vi anerkender ikke "Roman Trooper". En købe-hjelm vil typisk koste 7-1000 kr. 
Spyd (Pilum) og skjolde (Scutum) laver vi i fællesskab for at skabe ensartethed. 
Paksække (Furca), køkkengrej, telte og lejrudstyr og meget andet vil du høre nærmere om når du er blevet medlem. 
Vi har iøvrigt både regulære Legionarii og germanske Auxiliarii samt vores egen Gladiatortrup - hvis du er til kamp.

CIVILE: Er du mere til Civiles har vi også en stor gruppe. Vi har et meget populært køkken der arbejder med at genskabe gamle romer-retter og vine. Vi har glashandlere, frisører, skrivere (Latin), textilspecialister, romerske smede, tømrere, garvere og bronzestøbere. Så har du en særlig romersk jernalder-interesse du kan byde ind med, er du også meget velkommen. Husk at dit værk skal være aktivt i perioden 0 - 300 evt. 

I Civiles er tøj, sko og stil en meget bred fortælling med mange mange muligheder. Det vil du lære, fra de andre Civiles i gruppen. 

Indmelding: Skriv til os info(at)romandanes.dk 

 

 

diploma