Legionærernes rustning

 

LORICA SEGMENTATA

Den mest kendte romerske legionærrustning, var pladebrynjen Lorica Segmentata. Dette kan skyldes "Asterix" men også de mange afbildninger af legionærer på diverse monumenter.
Segmentata var en effektiv beskyttelse til nærkamp. Den tidligste kendes fra Varusslaget år 9. Denne tidlige Segmentata kaldes også "Kalkriese" modellen. Den udbredte model kaldes "Corbrigde", efter et fund i Corbrigde i England, hvor 3 forskellige varianter kaldet A, B, og C blev fundet sammen.
I 2 Århundrede udviklede Lorica Segmentata sig til den model der kendes som "Newstead" modellen. En enklere og mere "klodset" Segmentata, der dog gav stor beskyttelse med sine metallukninger uden lædersnore. Flere variationer af denne er fundet, med forskellige lukninger.

 

LORICA HAMATA


Den mest alm. form for rustning var dog ringbrynjen (På latin= LORICA HAMATA). Den blev aldrig helt fortrængt af LORICA SEGMENTATA, for den var billig og relativ nem at fremstille. Desuden giver den en bedre komfort fordi den følger kroppens konturer. De eneste minus ved denne type er at det er let at stikke igennem den med et sværd, spyd eller en pil.

 

LORICA SQUAMATA

En tredje version rustning som romerne benyttede var en LORICA SQUAMATA eller skælbrynje, lavet af små metalskel påsyet en lædertunika. En tung version af denne rustning var LORICA PLUMATA hvor skællene var sat på en ringbrynje.

 

MANICA var en armbeskytter som legionærerne overtog efter gladiatorerne. En MANICA var særligt nødvendig da romerne mødte dakerne i det nuværende Rumænien under Trajans felttog i disse egne. Dakerne brugte et våben kaldet en "Falx". Det var egentlig et tohåndssværd som var krumbøjet som en le. Med denne Falx kunne dakerne hugge en arm eller et ben af legionærerne

 

CASSIS/GALEA


Den romerske hjelm, kaldet Cassis, gennemgik en stor udvikling gennem århundrederne. I Cæsars tid var den en spunden eller banket bronzehjelm kaldet en Coolus med brede kindstykker og et lille udhæng i nakken. Men med Cæsars erobring af Gallien lærte romerne at lave bedre hjelme, nu i jern.
GALLIC hjelmene var kendetegnet ved brede formbankede kindstykker, en bred nakkeplade og en beskyttende slagliste i kraftigt jern foran på hjelmen.
En anden kendt detalje var de typiske øjenbryn der var banket ud i hjelmen foran. GALLIC var de dominerede lergionærhjelme i 1-2 århundrede.

 

OCRAE 
Samtidigt med brugen af Manica begyndte legionærerne også at bruge benskinner kaldet Ocrae. Disse var ellers, frem til slutningen af 1. århundrede kun benyttet af officerer og rytteri. Benskinnerne var af bronze eller jern og ofte rigt udsmykket.

 

 Segmentata