Proprius Militarius Dolatis 

Legionærernes udstyr

De fleste har et forholdsvis klart billede af, hvordan en romersk legionær har set ud. Gennem de seneste 100 år har f.eks. film og tegneserier givet os et ret fastlåst billede.

Og romernes egne billeder, på monumenter og anden kunst, er også en kilde man har trukket på i dannelsen af billedet af den romerske legionær.

Særligt Trajans søjle i Rom, har været en kilde til dette billede. Denne utrolige antikke “tegneserie” der beskriver kejser Trajans felttog i Dacia – det nuværende Rumænien – er fyldt med detajlerede billeder af legionærer i felten.

Her ser man f.eks. tydeligt, at legionærerne bærer Lorica Segmentata - pladebrynjer. Man ser også at legionærernes hjelme har nakkebeskytter og kindplader. Og man ser dem med deres skjolde – Scutum – der er forholdsvis små og bærer ensartede symboler – tordenkiler og ørnevinger.

Hvad reliefferne ikke viser, er materialer og farver. Derfor troede man f.eks. at legionærerne var barfodede, da sandalerne - som man ved idag - har været malet på fødderne. Man mente også, at Segmentataen var af læder og man mente, at hjelmene havde smalle kindplader der gav et åbent ansigt.

 

Arkæologi

Men i 1900 tallet forandrede billedet sig med den nye videnskab; Arkæologi. Arkæologer overalt i Europa begyndte at finde originale dele af legionærernes udstyr som fortalte en anden historie. I 1937 begyndte man at udgrave den antikke by Dura Europos i Syrien. Her fandt man, hvad der til dato er det eneste komplette legionær skjold, der viste sig at være betragteligt større – ca. 80 x 120 cm. – end dem man så på den romerske kunst.

Og i 1964 fandt man i Corbrigde I England en kasse med 3 hele segmentata rustninger der gjorde, at man nu endelig kunne få et klart billede af denne. Og også hjelme dukkede op, der viste at kindpladerne var store og brede og nærmest skjulte legionærernes ansigter.

Og utallige andre fund har medvirket til at skabe et nyt billede af legionærernes udseende.

Hvad man så på kunstværkerne kunne ikke stoles på. De var en kunstners fortolkning. Ikke det sande billede af legionærerne.

Forskning og nye udgravninger gør, at reenactmentgrupper og andre der arbejder med rekonstruktioner af romersk militært udstyr, med stor ydmyghed må acceptere, at intet er konstant. Legionærens udtryk er under konstant forandring.

 

Skriftlige kilder

Ser man på ældre billeder af COHORS II, vil man se at vi de første år havde en anden skjoldbemaling. Men ny viden  - nye teorier – viser, at ikke alle legioner havde de berømte tordenkiler og ørnevinger. Og derfor forandrede vi også vores skjoldbemaling. Og vil sikkert gøre det igen. Et andet eksempel er legionærernes tunika. I COHORS II er legionærernes tunika stadig den traditionelle røde farve. Men faktisk er der ingen videnskabelige beviser for, at de romerske legionærer var røde. Det man ved – fra en papyrus fra år 138, fundet i Egypten, med en ordre til en vævestue i Filadelfia fra hæren i Cappadocia, – fortæller at tunikaen var hvid med røde striber CLAVII.

I Historia Augusta – der er en antikt værk af kejserportrætter fra ca. år 300 - fortælles at officerer – centurioner – bærer en “tunica russa ducalis” eller “tunica russa militaris”. En rød militær tunika. Men om legionærernes farver fortælles intet. Og dette værk er skrevet i en tid hvor den traditionelle romerske infanterihær var ved at forsvinde. De sidste redaktioner af dette skrift menes at være så sene som 4-5 århundrede.

I COHORS II CIMBRIA prøver vi konstant at udvikle på vores udstyr. For vi lærer nyt hele tiden. Vi prøver at tilgå den romerske legionær med stor ydmyghed, vel vidende at vi ikke har hele svaret, altid kun et kvalificeret gæt. 

 

gamle-legionrer-1

Legionærer som de blev fortolket i begyndelsen af 1900 tallet.

 

corbrigde1

 

Pladedele fra Corbridge fundet i 1964.