nyherfrise

Den romerske hær

Antikkens romerske hær var den første hær med professionelle soldater I en moderne forstand. Den romerske hær var oprindeligt en ledingshær – altså en hær man indkaldte til aktuelle krige af den romerske bondestand. Men med General Gaius Publius Marius reformer 107 fvt. blev det muligt at indtræde i den romerske hær som 100% professionel soldat.

En reform der for Rom var blevet nødvendigt, efter at man kunne konstatere at en ledingshær ikke var god nok til de nye fjender og opgaver Rom med sin ekspansion og rigdom, nu mødte. Og for de romerske borgere blev det en velkommen mulighed for fast arbejde og indtægt, da brugen af slaver i riget havde gjort, at mange almindelige romerske borgere stod uden arbejde og indtægt.

Med den professionelle hær blev de romerske legioner også et politisk og fredsskabende redskab som moderne hære er det i dag, ud over at være et redskab til nye erobringer og politiske karrierer for generaler og kejsere.

Legionæren var en professionel soldat og ikke en "kriger". Hans interesse var derfor også at overleve kampen, og ikke at være en "helt". Derfor brugte han mange ressourcer på sit udstyr, der beskyttede ham fra top til tå.

Hans loyalitet lå hos hans nærmeste leder, og hæren var hans familie i ordets dybeste betydning. Den eneste måde en romersk mand kunne bryde sin faders håndsret over ham, var ved at blive soldat. Herved overgik håndsretten til kejseren og generalerne og altså til legionen.

Den romerske hær var således også et spejlbillede af det romerske samfund og livssyn, der var et stærkt patriarkalsk og klasseopdelt samfund.

 
Den mindste enhed i en Legion var på 8 mand og kaldtes et Contubernium. Et "teltsjak" på dansk. Teltet - kaldet Papillio - var et lavt spidsrygget skindtelt med et gulvareal på godt 3 x 3,5 meter. Contuberniet delte, ud over teltet, også udstyr til madlavning og et muldyr der kunne bære udstyret under march. Ofte blev muldyret ført af en tjener - en Calo - der tjente Contuberniet.

MariusContubernierne var samlet i et Centurie. Der gik 10 Contubernier til et Centurie, hvilket gør at Centuriet var på 80 mand. (Da Centurie egentligt betyder 100 mand, er der en skævhed her mellem navn og antal. Det kan skyldes at der måske oprindeligt også blev talt tjenere og officerer med i antallet, men det er ren spekulation. Centurierne størrelse svingede meget gennem århundrederne.)

Hvert centurie blev ledt af en Centurion (kaptajn) og en Optio (sergeant). Centuriet havde også sine egne signalfolk; Signifer, der bar centuriets Signum (standart) og signalblæseren Cornicen. En Tesserarius - vagtmester, taltes også blandt centuriets befalingsmænd.

I den republikanske tid var legionen opbygget af 35 Manipler (af ordet manus - hånd "En håndfuld mænd"), der bestod af 120 legionærer hver. Disse manipler var opdelt i 2 centurier af 60 mand. I alt var legionen derfor på ca. 4200 mand. Under Augustus, omkring år 0, blev legionen omstruktureret og opdelt i Kohorter. Hver kohorte bestod af 6 centurier af hver 80 mand. Undtagen første kohorte, der bestod af 5 dobbelt-centurier på 160 mand.


En Legio (af ordet "Lego" - samling) bestod af 10 Kohorter, i alt ca. 5500 mand. Hertil skal tælles officerer og tjenere. Til denne infanterigruppe var almindeligvis også tilknyttet en kavallerienhed kaldet en Ala (vinge) på ca. 330 mand. En Ala var delt op I 12 enheder kaldet Turma der blev ledet af 4 Decurioner.

Ofte var der tilknyttet Auxillia kohorter til legionen. Auxilia var samlet i selvstændige kohorter. Auxilia var ikke-romerske hjælpetropper. Ofte enheder der ikke var infanteri. Altså, rytteri, bueskytter, stenslyngeskytter, marinere m.m.

 

legionsopbygning