gladiator1De romerske gladiatorer           
De romerske gladiatorer var den tids sportsstjerner. De blev almindeligvis rekrutteret blandt slaver og legionærer, men dette hverv var i perioder så eftertragtet, at også fine adelssønner forsøgte sig som sportskæmpere, som gladiator.   

Navnet gladiator betyder "Sværdkæmper" efter det romerske sværd "Gladius" (Der iøvrigt også var folkebetegnelsen for det mandlige lem). En gladiator levede godt og kunne leve meget længe. Når han havde gennemført sine 25 professionelle kampe, kunne han, hvis han var slave, få et Rudius - et træsværd som symbol på, at han nu var en fri mand. Men det betød nødvendigvis ikke at han forlod gladiatorstanden. Tværtimod kunne han herfra tjene rigtigt mange penge og blive en meget rig man.

Gladiatorerne var virkelig stjerner, og deres navne og billeder prydede mange ting som lamper og smykker og andet merchandise. Rige fruer kunne betale store summer til gladiatorernes "Lanista" - deres ejer, for en nat med disse populære og virile fyre.
En gladiatorkamp var sjældent til døden, som film ellers ynder at vise. For skulle gladiatorerne dræbe, skulle der betales for den dræbte. Og der var ikke mange sponsorer - dem der betalte for kampene - der havde midler til en sådan udgift. Det ville svare til at dræbe Michael Laudrup, efter en kamp. Gladiatorernes træning handlede derfor I ligeså høj grad om at lære at kæmpe uden at dræbe, som om kampteknik i almindelighed.
En Gladiatorkamp var gerne et sæt af kampe mellem de forskellige "klasser". Der var f.eks. Retirarius, "fiskeren", der var en letarmeret netkæmper med trefork, der blev sat op mod Secutor "fisken" - en lidt tungere armeret sværdkæmper med en hjelm der begrænsede hans udsyn, der gerne havde en fisk eller en delfin på toppen. Ideen var, at de forskellige klasser havde fordele og ulemper, hvilket gav forskellige kampstile. Retirarius var letarmeret, men hurtig. Secutor var bedre armeret, men havde dårligt udsyn.

Et populært indslag var de sexede kvindelige gladiatorer, der gav dette ellers meget maskuline spil, en helt anden erotisk vinkel for de erotikglade romere.

Hvad så med dem der blev dræbt? En typisk Gladiatorforestilling bestod af flere shows. En "NOXI", en eftermiddagsforestilling, kunne bestå af en "forret" hvor dødsdømte fanger blev ledt ind i arenaen (Navnet kommer af ordet Harena - der betyder sand), hvor de skulle kæmpe til døden med hinanden. Eller de blev lukket ind sammen med vilde dyr der ville flå dem. Først efter denne "forret" kom "hovedretten" - selve de professionelle, sponsorede gladiatorkampe, der blev styret og afgjort af en kampdommer.

Gladiators from the Zliten mosaic 3