modefrise1

De romerske kvinders klædedragt

Den frie romerske kvinde (Gift: Matrona) bar oftest en Stola, som var et bredt stofrør, der gav "falske ærmer" og var hæftet langs kanten fra halsen og ud med en række små knapper eller fibler. Kanterne var gerne dekoreret med mønstrede bånd kaldet Institia.  Et bælte holdt dragten sammen om livet. Uden på Stola bar kvinderne ofte et brystbånd kaldet Fascia pectoralis. Som blev bundet lige under brystet. Dette grunddesign blev varieret i det uendelige. Ligesom vore dages mode også indeholder en række grunddesigns.

Ungpigedragten, der også blev båret af slavinder var den græske Peblos. En rørformet stofkjole, syet i siderne halvejs op, så der skabtes et stort overslag der dækkede hele overkroppen. Denne blev fastholdt med 2 fibler ved skulderen, og armene var således bare. Om livet havde man et flettet bånd eller et bælte.

Under disse kunne kvinderne bære en ærmestola i hør Tunica interior, eller en løs underdragt kaldet Subucula. Inderst inde bar romerske kvinder undertøj der ligner moderne undertøj til forveksling. Der er fundet "trusser" i skind, i et snit meget lig moderne bikini trusser, disse er så bundet I siderne med en lille snor. Den romerske Bikini er også afbilledet på mosaikker og vægmalerier flere steder af badende kvinder.

Over Stola eller Peblos blev der båret en kappe kaldet en Palla, der var kvindens toga. Pallaen var, som mandens Sagum, et stor rektangulært stykke stof (4-6 m. x 1,5 m). Denne blev draperet over venstre skulder, bag om ryggen og over højre skulder eller under højre skulder. Havde man ikke lov til at bære Stola bar man Palla som Tunica Pallium altså som både kjole og kappe - hæftet ved skuldrene med fibler som Peblos.

 

De romerske mænds klædedragt

Basisbeklædning for de romerske mænd fra 500 fvt.  frem til 3 århundrede var tunikaen i forskellige variationer og farver. Unge mænd bar en knækort tunika.

Oftest var disse uden ærmer og blot 2 stykker firkantet stof (hør, uld, silke) der var syet sammen I siderne med åbninger til arme og hoved. Sjældnere var de med ærmer som vi har lavet det på de røde legionær tunikaer. Ofte var tunikaen dekoreret med "Clavi" -striber  i varierende bredder. Mest kendt er den brede røde senator "clavi". 

Unge mænd bar knækorte tunikaer - ældre mænd og adelen (patriciaen) bar fodlange tunikaer.

Under denne (uld/silke) tunika bar man en hør undertunika - en Subucula - uden ærmer. Inderst inde bar man subligaria - underbukser af hør - som var et firkantet stykke stof med et påsyet"bælte" af samme, der kunne snørest om livet. Det kvadratiske stykke blev så trukket mellem benene og proppet bag bæltet på maven.


Mænd kunne også bære en Mantus som blot er en kvadratisk uldkappe på ca 2,5 x 2,5 meter.


En mand fra den romerske overklasse kunne også bære Pallium.  Dette var en rektangulær kappe på størrelse med togaen (3,5 x 2 m.). Pallium blev båret over venstre skulder hvorfra den hang løst ned og blev så omslået under højre arm i brystkassehøjde. En Pallium kaldtes i senromersk tid for "De kristnes dragt", hvor den må have været almindelig blandt folk der fulgte denne tro. Ser man Thorvaldsens apostle vil man også se at de bærer Pallium.


En tredie kappetype var den rektangulære kappe kaldet Sagum - denne måles ved afstanden mellem dit skinneben og dine skuldre gange 2. Og bredden fra håndled til håndled i udstrakte arme. Sagum var ofte dekoreret med frynser og striber.

I de øverste officersklasser f.eks. Tribunerne (der var politisk udpegede befalingsmænd i legionerne) og Centurion "Primus Pilus" (der var legionernes øverste høvedsmand med militær erfaring - chef for legionens 1. Kohortes 1. Centurie), bar man en kappe der kaldtes Chlamys. Denne var en 3 meter lang halvcirkelformet kappe der blev fæstet med en fibula på højre skulder. Denne var gerne i legionens farver - hos os altså rød. (Husk: Legionærer bærer sværdet til højre, officerer bærer det til venstre).

En kortere tunikaagtig uldkappe kaldet en Byrrus blev også båret, både civilt og militært. Denne var en kappe - ofte med hætte fastsyet i halshullet - der var syet i siderne med ærmeåbninger og sammensyet nederst foran fra navlen og op.


En Cucullus var en stor skindhætte der dækkede hele overkroppen sammensyet foran med åbning til ansigtet. En sådan kendes også fra et fund fra Krogens Mølle Mose i Vendsyssel.

 portr1

 

Eksempler på romersk mode i det første århundrede;

I topfrisen; Frisure efter mode fra Tiberius tid.  Noble herrer i Togaer, bemærk senatoren til højre med brede Clavi (søm) på sin dragt "Augusticlavii" - "brede søm".

2 eksempler på Peblos med langt og kort overfald og brystbånd Fascia Pectoralis.

Herover: Kvinder i fruekjolen Stola, med variationer af Palla. Mænd i Tunika og Toga.