Den romerske bar

Taberna eller popina er de to mest brugte latinske ord for serveringssted eller restaurant. Popina svarer til det italienske trattoria, mens en taberna er en mere beskeden vinstue eller bar. Her har man kunnet indtage et beskedent udvalgt af mad- og drikkevarer, ofte stående ved disken. Fra Pompeji kendes ikke mindre end 120 barer og de ligger på næsten ethvert gade-hjørne i byen. Barerne er lette at kende på den karakteristiske marmorklædte disk langs gaden. I disken er der store huller til krukker, dolium, som indeholdt vin. Antallet fortæller, hvor mange slags vin man har kunnet vælge imellem. Vinen blev som regel drukket varm blandet med vand, honning og forskellige krydderier. I nærheden af bardisken var der et lille fyrsted, hvor man har kunnet varme mad- og drikkevarer.
Forskere har forslået, at de fattige i byen skulle have indtaget de fleste varme måltider på barerne, men de er kommet frem til at barerne primært har forhandlet drikkevarer. Der eksisterer en række love fra kejsertiden, som forbyder salg af madvarer i barer. Disse love skulle dæmme op for forsamlinger, som kunne true styret. Lovene blev strengere med tiden og til sidst måtte der kun sælges vin. Barerne har altså haft samme betydning, som værtshuse eller barer har i dag.

Til bords med romerne 
 

Middagsselskaber foregik derimod privat i de romerske hjem. Her var indrettet køkken og spisesale ( triclinium ). Middagsgæsterne lå til bords på bænke eller kliner, som kunne være muret op. De var selvfølgelig dækket af puder og hynder, så de var behagelige at ligge på. Ingen fri romer kunne forestille sig at sidde op og spise. I Pompeji kendes fund af romerske villaer med flere spisesale omkranset af haveanlæg og bassiner. Her har været taget højde for både varme sommeraftener og kolde vinterdage.
Den mest berømte beskrivelse af et romersk middagsselskab findes i Petronius' roman, som gør grin med Trimalchio og hans overdådige og luksuriøse liv. Handlingen udspiller sig netop i Campanien, som var det foretrukne feriemål for den romerske adel.

Den romerske festmenu 


Et latinsk ordsprog lyder: Ab ovo usque ad malum - fra ægget til æblet. Dette ordsprog refererer til den romerske festmenu, som bestod af mange forskellige retter. Var man gæst måtte man smage på alt lige fra ægget (forretterne) lige til æblet (desserten).

Her er et eksempel på en romersk festmenu:
Gustatio: Oliven, salat og porrer, halve æg med pinjekernemousse, honningvine.
Fercula: Friskkogt broccoli, puls med pølse, hvidebønner med bacon, mere vin.
Mensae secundae: Druer, pærer, ristede kastanjer.

Fund af romerske spisestel


Beretninger om middagsselskaber og fra arkæologiske fund kendes det romerske spisestel. De enkelte serveringsdele kunne være meget kostbare. I en sølvskat fra Hildesheim i Tyskland blev der fundet ca. 70 stykker sølvtøj; kander, fade, skåle, drikkebægre med relieffer og indgraveringer. I velstående romerske hjem fandtes desuden metalkar og glas. Det dagligdags spisestel var dog lavet af keramik. Finere romersk keramik kaldes terra sigillata og var ofte udsmykket med relief og figurer. Denne keramik kendes fra alle egne af romerriget.

 tavernen1

tavernen2

tavernen3