De romerske mønter

Af Albert Christensen

Romernes brug af mønter som betalingsmiddel, var i deres udtryk og funktion ikke meget anderledes end i vor tid. Udover, at det var et betalingsmiddel, benyttede man mønterne til, at reklamere for sig selv og sine bedrifter. Romerne benyttede sig helt systematisk, af mønter som et kommunikationsmiddel.

aegyptcapta-1Da man havde erobret Egypten, blev der f.eks. straks efter præget mønter hvorpå der stod "Aegypto Capta" - Egypten er erobret.

Det var et stærkt signal at sende til offentligheden, hvis man havde noget at have det i. For romerne prægede også mønter, hvorpå der stod " Germania Capta ", Germanien er erobret, men her var budskabet mere romersk ønsketænkning, fordi virkeligheden unægtelig var en hel del anderledes. Selvom romerne egentligt havde "erobret" landet frem til Weser og Elben i år 9 fvt. under general Drusus Germanicus, var Germanien overhovedet ikke erobret og prægningen viste, hvor arrogante romerne kunne være. For kun 18 år efter at man havde fået præget denne mønt, faldt tre legioner i et baghold i Germanien ved Teutoburgerwald og blev totalt udslettet. Et eksempel på at man havde "solgt skindet før man havde skudt bjørnen" med denne prægning. 

 

Møntfund som datering


Mønter er nyttige til, at tidsbestemme et arkæologisk fund. Da man ved Kalkriese i Tyskland fandt en hel masse mønter, så var disse mønter med til at tidsfæste fundet af denne slagmark. Mønterne, som var blevet smidt af flygtende legionærer viste sig alle, at være fra årene op til år 9. Det svarede overens med resten af de mange fund af våben.


Her var mønter et afgørende element til at datere fundstedet. Desuden havde flere af mønterne fået et modstempel præget på sig. Det var "VAR", en forkortelse af Varus. Han var provinsguvernør i Germanien, og det var ham der led det formastelige nederlag og tabet af tre legioner.

Det er dog ikke altid at man kan bruge mønterne til at datere et fund med. Ligesom i dag havde romerne mønter, som var forskellige tidsepoker. Illerup Ådal fundne er et godt eksempel på dette. Selve fundne daterede man til fra ca. 200 e. Kr. til 500 e. Kr. ("Sejrens Triumf" National Museet 2003 ). Ved hjælp af kuldstof 14 metoden og fundet af nogle særlige kamme, kunne man sige noget om, hvor ejermændene kom fra og ca. hvor-når fundne blev nedlagt. Men pga. det lange tidspand, over hvilken fundne blev nedlagt, er det svært at datere og skille de forskellige fund fra hinanden.

 

Tydningen af mønterne


På de romerske mønter kan man læse hvilke titler en kejser havde. De blev altid præget som forkortelser. Her følger en typisk romersk mønt fra Vespasians tid omkring år 70.

vespasian

Billedet er vist med nogle inddelinger som gør det lettere, at skille de enkelte forkortelser fra hinanden

 

Det stilistiske billedudtryk


De romerske mønter ændrer deres udtryksform gennem århundrederne.
Fra republikken og så langt som umiddelbart efter Marcus Aurelius, der er forbilledet det græske og senere det romerske naturalistiske.

Man pynter på billedet af en kejser som f. eks. af Augustus. Her var man under kraftig indflydelse fra den græske æstetik og billedsprog, som var på mode på dette tidspunkt. Augustus skulle se smuk og guddommelig ud. Man ændrede ikke på billedet af ham i hele hans regeringstid. På billed-støtter osv. ligner han altid en person midt i tyverne. Samtidige personer, som havde set ham på hans gamle dage fortæller, at hans tænder var sorte af råd. Augustus regerede i ca. 40 år og på den tid skete der sikkert store forandringer af ham, som det sker for alle mennesker, når de bliver ældre. Men det passede ikke i det image, som Augustus ville fremvise til folket om sig selv. Senere stræbes efter, at billedet på møn-terne skal ligne personerne mest muligt. Det næste eks. er Vespasian, som er vist på mønten nedenfor her.


sestertius
Vespasians dobbelthage og "tyrenakke" er tydelig vist og ikke forsøgt skjult eller forskønnet.

 

 

Var kejseren grim med vorter og alt muligt, ja så blev det vist alt sammen. Samtiden ville sikkert genkende Vespasian selv, hvis teksten på mønten manglede pga. slitage. Moden var skiftet igen. 
Til sidst i romerrigets levetid forsvinder ligheden totalt. Man går nu over til, at kejserbilledet på mønterne kun skal antyde, hvem man se, selve billedet bliver mere et symbol på kejseren end, at det viser et "fotografisk" eller anatomisk korrekt billede af kejseren.


justianDisse mønter er fra Justian´s regeringstid.

 

Det sidste viste eksempel viser, hvor karikeret billedet af en kejser blev, men sådan blev moden. Man kan ikke ud fra denne mønt alene få et mere præcist billede af, hvordan Justian så ud. Nu er det teksten på mønten, som endegyldigt slår fast, hvem der vises.

 

Brugen af mønter i og udenfor romerriget


De romerske mønter er meget udbredte rundt i Europa. De er faktisk kommet helt til Kina og fundet der. Romerne brugte deres mønter som betalingsmiddel, men udenfor romerriget blandt "barbarerne" havde mønterne en helt anden status end hård valuta. I de områder der grænsede op til romerriget brugte barbarerne romerske mønter som en valuta.
Længere væk som i Danmark blev mønterne brugt som smykker dvs. at man indfattede dem i halskæder og gik rundt med dem.

For disse men-nesker, havde mønterne måske en helt særlig værdi i sig selv som noget af det "hotte" fra Rom. Nogle folkeslag så op til romerne og derfor må det have været noget af et status symbol, når man ligefrem indfattede mønterne i ens egne smykker. Man blev på den måde en slags reklamesøjle for alt romersk. Dette er naturligvis en fortolkning for vi ved ikke om det rent faktisk forholdt sig således. Omvendt findes der også i det arkæo-logiske materiale, eks. på mønter som er hakket el. skåret i stykker. Dette tolkes blandt arkæologer, at man kun så på den metalværdi mønterne havde og derfor ikke var synderligt interesseret i at vise noget moderne romersk frem. Det havde ingen kunstnerisk værdi ("Sejrens Triumf" National Museet 2003). Dette kan også ses på andre genstande man har fundet. Gryder, vaser og andre bronze genstande er hakket i stykker.